Reklame for rejseudbydere
Denne artikel indeholder reklamelinks (affiliate-links). Klikker du på et link og køber en rejse, modtager Billige-Charter-Rejser.dk en kommission fra rejseudbyderen. Det påvirker ikke prisen for dig.
Sunclass Airlines kåret til Danmarks bedste charterflyselskab – for andet år i træk.

Sunclass Airlines har igen i år sikret sig titlen som Danmarks bedste charterflyselskab ved Danish Travel Awards 2025. Det er anden gang i træk, at de danske rejsende placerer selskabet øverst på podiet – en anerkendelse, der understreger flyselskabets fokus på kvalitet, tryghed og service i topklasse.
At prisen lander hos Sunclass Airlines er ikke blot en sejr for selskabet selv, men også for hele Nordic Leisure Travel Group (NLTG), som udover Sunclass tæller Spies i Danmark, Ving i Sverige og Norge samt Tjæreborg i Finland. Da Sunclass Airlines står for langt størstedelen af Spies’ flyvninger, er hæderen samtidig et kvalitetsstempel af den rejseoplevelse, som tusindvis af danske gæster møder, allerede fra de går ombord.
Prisen uddeles på baggrund af en omfattende analyse, som Epinion har gennemført blandt mere end 3.100 danske rejsende. Dermed er det de rejsendes egne oplevelser og vurderinger, der har sikret Sunclass Airlines sejren.
Administrerende direktør i Sunclass Airlines, Valdemar Warburg, kalder hæderen et kæmpe skulderklap til alle medarbejdere i selskabet og i hele NLTG-familien:“At vinde denne pris to år i træk viser, at vi ikke bare har leveret en god indsats ét år, men har formået at fastholde og udvikle kvaliteten. Det er resultatet af et stærkt samarbejde mellem alle – fra piloter og kabinebesætninger til teknikere, planlæggere og samarbejdspartnere. Jeg er stolt over det, vi har opnået sammen.”
Spies, som er Danmarks største rejsearrangør, var også blandt de nominerede og endte i top 3 sammen med Dansk Folkeferie og Primo Tours.
Danish Travel Awards har siden 1996 hyldet de bedste aktører i den danske rejse-, turisme- og luftfartsbranche og regnes i dag blandt branchens mest prestigefyldte priser. For Sunclass Airlines bliver sejren endnu et bevis på, at selskabet formår at levere den rejseoplevelse, danskerne ønsker – og forventer – når de bestiller en charterrejse.
Stort tillykke herfra :)
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke uger er dyrest at rejse i?
Generelt er uge 7 og uge 8 de dyreste uger at rejse i, da mange danskere tager på vinterferie. Hvis du planlægger en charterrejse i foråret, kan det være en god idé at undgå disse uger for at spare penge.
Hvor kan man rejse hen i uge 40?
I uge 40 kan du vælge destinationer som Kreta, Mallorca eller Tyrkiet. Disse steder har ofte dejligt vejr i efteråret, hvilket gør dem til populære valg for charterrejser, hvis du ønsker at forlænge sommeren.
Hvad er forskellen på all inclusive og ultra all inclusive?
All inclusive dækker normalt måltider, snacks og drikkevarer i løbet af dit ophold. Ultra all inclusive inkluderer ofte ekstra faciliteter som roomservice, premium drikkevarer og aktiviteter, så du kan få en mere luksuriøs ferieoplevelse.
Hvilken type stik bruges i dit rejsemål?
I de fleste europæiske charterrejsemål, som Spanien og Grækenland, anvendes stiktype C og F. Det er en god idé at medbringe en rejseadapter, hvis du skal oplade dine enheder under ferien.
Annonceoplysning
Denne artikel indeholder reklamelinks (affiliate-links) til rejseudbydere. Links markeret med "Se rejsen →" er reklamelinks. Klikker du på et reklamelink og gennemfører et køb, modtager Billige-Charter-Rejser.dk en kommission. Det koster ikke dig ekstra. Læs mere på vores Om os-side.


